Opvarm bedst muligt

Grundejerforeningen Albertslund Vest, Afd.3

Aktuelle og arkiv-værdige indlæg, som kan være af interesse for medlemmer af Grundejerforeningen Albertslund Vest, Afd.3.

 

Emnerne er inddelt i hovedgrupperne "Parcellen" og "Samfundet" under menupunktet AKTUELT.

 

Det er muligt for medlemmerne at få optaget artikler, som forinden skal godkendes af hjemmesidens redaktør. Send gerne et indlæg til webmaster@vest3.dk. Husk, at alle indlæg skal være af generel karakter, og at der ikke optages indlæg, som berører direkte personlige relationer.

 

 

 

 

Denne artikel er fundet under valget "Tema" "Aktuelt" "Parcellen"

Får du nok ud af dine varme-kroner?

 

I forbindelse med Grundejerforeningen Vest3 generalforsamlingen 2007 var energikonsulent Torben Rudolf fra Albertslund Kommune inviteret som ekstern taler. Torben gennemgik sin egen 10 punkts energispareplan, som vi har tilladt os at gengive her.

 

Kommentarerne til de enkelte punkter er inspireret af Torbens gennemgang.

 

  1. Benyt så mange radiatorer, som muligt
  • Det giver den bedst mulige udnyttelse af varmen, hvis man har så stor en afkølingsoverflade, som muligt. Det opnås ved at åbne for alle radiatorer i et rum frem for at lade en enkelt varme hele rummet op. Det gælder om at få afkølet det varme radiatorvand så meget som muligt, inden det bliver returneret til fjernvarmeværket.

 

  1. Benyt også radiatorer i rum med lavere temperatur og luk døren
  • I stedet for at lade varmen fra nabolokalerne opvarme rum, som skal stå mere afkølede, er det bedre at åbne lidt for rummets radiator. Forskellen i varmefordelingen opnås ved, at holde rummene adskilt ved at lukke for dørene til de rum, som ønskes mindre opvarmede.

 

  1. Hold radiatorerne fri (gardiner, plusmøbler og tøj)
  • Varmen skal kunne slippe bort fra radiatoroverfladen, så ny kold luft kan blive opvarmet. Jo mere radiatoren afdækkes, desto mindre varme vil der blive optaget i rummet.

 

  1. Finjuster radiatortermostaterne, så alle radiatorer "trækker" med
  • Mærk efter med hånden, at der er en ensartet varme i radiatorerne. Såvel radiatorernes størrelse og konstruktion som placeringen i rummet har betydning for afgivelsen af varmen fra radiatoren.

 

  1. Undlad natsænkning
  • Natsænkning giver en uensartet fordeling på fjernvareværket med ingen udnyttelse om natten og fuld udnyttelse om morgenen til ugunst for en optimal kørsel.

 

  1. Luk alle radiatorer nær udedør ved kort udluftning
  • Hvis radiatortermostaterne påvirkes af den kolde luft, der kommer ind i lokalet under udluftning, vil de åbne for varmen for at opnå den temperatur, de er indstillet til at ramme.

 

  1. Luk alle radiatorer ved lang udluftning
  • Jo længere udluftningstid, desto længere ind i lokalet vil den kolde luft nå.

 

  1. Varmt vand bør ikke overstige 50 grader
  • Man behøver ikke frygte legionella bakterierne (Legionærsyge) i parcelhuse. Disse bakterier trives kun i de store vandbeholdere, man finder i forbindelse med lejlighedskomplekser mm. Hvis man kan nøjes med 50 grader vil man også kunne undgå udfældning af kalk i rørene, idet kalken udfældes i temperaturområdet 55 grader og 60 grader.

 

  1. Vær på vagt over for tilkalkning af Redan
  • Redan er en gennemstrømningsbeholder, som man finder i andre boligområder end vores

 

  1. Skriv måleraflæsninger ind i skema hver måned (MWh, M3 og vand M3)
  • Det kan være en fordel at følge med i sit energiforbrug. Dermed vil man også opdage uregelmæssigheder.

 

 

 

 

Udnyt varmen i huset optimalt


  

Copyright © All Rights Reserved - Vest3.dk er udviklet og vedligeholdt af Niels Schjødt-Hansen for Grundejerforeningen Albertslund Vest, Afd. 3