Aktuelle og arkiv-værdige indlæg, som kan være af interesse for medlemmer af Grundejerforeningen Albertslund Vest, Afd.3.


Emnerne er inddelt i hovedgrupperne "Parcellen" og "Samfundet" under menupunktet AKTUELT.


Det er muligt for medlemmerne at få optaget artikler, som forinden skal godkendes af hjemmesidens redaktør. Send gerne et indlæg til webmaster@vest3.dk. Husk, at alle indlæg skal være af generel karakter, og at der ikke optages indlæg, som berører direkte personlige relationer.





Denne artikel er fundet under valget "Tema" "Aktuelt" "Parcellen"

 

Radon stråling.

Lokal risiko og farlighed ved radon stråling

Med jævne mellemrum kommer debatten om radon stråling op i dagspressen. Og det er ikke uden grund. Således anslås omkring 60.000 danske boliger at have problemer med radon stråling. Omkring 300 danskere dør hvert år af lungekræft, der skyldes radon.


Radon er en naturligt forekommende luftart, som dannes af radium, der findes overalt i jorden. Radon kan sive op i boliger i utætheder i fundament og gulvkonstruktion. Det kan tage op til 30 år, inden radonstråling giver sig udslag i egentlig sygdom.


Den højst tilladte grænse for radonudslip i Danmark er 200 Bq/m3 . Ved at følge vejledningen i Risøs opgørelse, gav resultatet for den mest udbredte hustype i vort område - et etplans hus uden kælder - en forventet værdi på 60 Bq/m3 . Iflg. en kortoversigt, som er bragt i Berlingske Tidende den 29.01.06, forfattet af Pia June, ser det ud, som om Albertslund generelt har en risiko for 3-10 % boliger med værdier over grænseværdien, hvor det også skal bemærkes, at områderne syd og nord for kommunen har værdier på 1-3 %.


Man kan foretage sine egne målinger forholdsvis billigt ved at leje måleudstyr. Søg på Google efter radon måling.


Billedet af huset er fra Glostrup, hvor kommunen som den første i landet har foretaget screeninger af sine institutioner. Resultaterne lå i alle tilfælde langt fra faregrænsen. Se omtalen, Klik her


Billedet med danmarkskortet stammer fra Sundhedsstyrelsen, Som har en fin side, hvor der opregnes facts om radon. Gå til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Klik her

Agenda Center hjælper:


Agenda Center Albertslund har i 2013 anskaffet en radon-måler, og er du borger i kommunen, kan du få målt, om der er radonbestråling i din bolig.