Brug af brændeovn

Aktuelle og arkiv-værdige indlæg, som kan være af interesse for medlemmer af Grundejerforeningen Albertslund Vest, Afd.3.

Emnerne er inddelt i hovedgrupperne "Parcellen" og "Samfundet" under menupunktet AKTUELT.

Det er muligt for medlemmerne at få optaget artikler, som forinden skal godkendes af hjemmesidens redaktør. Send gerne et indlæg til webmaster@vest3.dk. Husk, at alle indlæg skal være af generel karakter, og at der ikke optages indlæg, som berører direkte personlige relationer.

Denne artikel er fundet under valget "Tema" "Aktuelt" "Parcellen"

Brug brændeovnen rigtigt

Jo renere røg, desto bedre afbrænding og bedre miljø

På den ene side er brændeovnen et godt alternativ til den miljøbelastning, der foregår, når der skal frembringes fjernvarme, elvarme eller oliefyrsvarme. På den anden side er forkert brug af brændeovnen blevet sammenlignet med den forurening, der følger af kørsel med dieseldrevne motorkøretøjer.

Ingeniør Anker Jacobsen fra Glostrup har foretaget målinger i sin egen brændeovn, simpelt hen ved at tage jævnlige prøver af røgen, målt igennem et hul i røgrøret. Målingerne er offentliggjort i Berlingske Tidende i januar 2006.

Det har vist sig, at den mest optimale afbrænding sker ved at afbrænde store brændestykker på omkring tre kilo stykket i et ikke for tæt pakket ovnrum, hvor der samtidig er tilstrækkelig underluft. Det giver en rest partikelmængde på kun omkring 0,05 gram pr. kilo brænde. En sådan afbrænding er dermed så godt som total.

Den værste afbrændingsmetode, man kan benytte, er at proppe flere små stykker brænde ind i ovnen, lukke for overluften og minimere underluften. Det giver en restmængde på 100-700 gram pr. kilo og er iflg. Anker Jacobsen bedst egnet til at røge sild. Et godt tegn på en god afbrænding er, at røgen er klar.

Miljøstyrelsens råd til afbrænding i brændeovn

1. Når du slår to tørre stykker brænde mod hinanden, giver det en sprød (tør) lyd. Det er en god ide at tage brændet indenfor i god tid, inden det skal i en brændeovn. Ellers kan brændet suge fugt fra luften og både skade økonomien og give megen røg.

2. Lad være med at fylde for meget træ i en brændeovn ad gangen. Med små mængder er det lettere for ilden at få fat og hurtigt nå en høj temperatur. Kom mere træ i lidt efter lidt og husk, hver gang at skrue op for luften, til det igen brænder godt.

3. Luft er vigtig for at sikre en god forbrænding og en god økonomi. Så længe der er gule flammer, skal du ikke skrue ned for lufttilførslen. En god forbrænding af røggasser kræver en høj temperatur og tilstrækkelig luft. Skruer man ned for hurtigt, går de ubrændte gasser op gennem skorstenen og giver sod. Det giver også en dårlig fyringsøkonomi og ildelugtende røg.

4. Det er en rigtig dårlig ide at lade en brændeovn brænde hele natten med et minimum af luft. Skorstenen kan sode til og dårlig forbrænding giver mere af den sundhedsskadelige røg. Sover I f.eks. med åbne vinduer, får du og dine børn den skadelige røg ind i huset, og det gør naboerne også.

5. Hvis du er i tvivl, om din brændeovn generer, så gå uden for og se på, om der er meget røg. Synes du, det lugter grimt, så gør dine naboer det nok også, og der er en stor sandsynlighed for, at der er for lidt luft til brændet, men det kan dog også skyldes problemer med brændeovn eller skorstenen.

I Albertslund er der ikke den mindste tvivl. Hvis der er brændbare emner, hvor du ikke er sikker på, om de må komme i brændeovnen, skal de blot afleveres ved næste affaldsindsamling. Så ordnes problemet i kommunen.

Gode råd

Fyr kun med rent og tørt træ i brændeovnen.

Brænd aldrig malet, lakeret, limet eller imprægneret træ, tryksager, mælkekartoner, pap eller plast.

Lidt lomme-filosofi

Du kan med fordel spørge skorstensfejeren, om der sker en korrekt forbrænding i din brændeovn. Jo bedre, der forbrændes, desto mindre sod vil der som regel falde ned, når røgrøret får den årlige rensning.

Se din brændeovn som om den er din egen lille private tur ud til lejrbålet. Når der skal tændes op, skal du sørge for, at der er tørt brænde til stede og at det er tilstrækkelig småt til, at ilden kan få fat. Samtidig skal der være noget større materiale over det, som ilden kan tage fat i, så det lange, seje træk nås.

Ethvert lejrbål skal have megen ilt fra starten. Når der er tændt op, skal der pustes eller viftes med noget, som kan blæse ilt ind i bålet. Så svært behøver det ikke at være i din stue. Åben luftspjældt helt i starten - og træk f.eks. også ud i askebakken, så der rigtig bliver gennemtræk. Sæt dig og nyd flammerne og lad roen falde over dig. Når ilden har fået godt fat, kan du gradvist lukke for ilttilførslen, så brændet afgiver varme over lang tid og ikke blot futter i luften i løbet af et øjeblik.

God fornøjelse med at nyde såvel luerne som varmen, der kommer ud af dine anstrengelser.