I 2006 skrev jeg en artikel om dræbersneglene, som kommer. Dengang var problemet absolut synligt, men til at overskue. Nu forfalder man nemt til at "drømme sig tilbage til dengang", hvor man ikke behøvede at se ned, når man gik en tur i haven. Læs gerne artiklen fra 2006, som nu er parkeret i Arkivet. Klik her
Der tegner sig et meget klart billede for alle beboere, som har parcel op til Egelundparken, der jo sorterer under kommunen. Sneglene breder sig i kolossale tal fra parken og ind i haverne, hvorfra nye parceller til næste år vil opleve plagen. Der synes ikke rigtig at være nogen seriøs fare for sneglene, som vi hidtil har troet kom fra den iberiske halvø (Spanien og Portugal), men som nu siges at have et ukendt oprindelsessted. Derfor kan men heller ikke søge efter naturlige fjender fra det oprindelige udgangspunkt.
Den største fare for sneglene ved overgangen fra Egelundparken og til Grundejerforeningen Vest 3 er helt klart de brave beboere, der samler i tusindvis af snegle. Som ejer af en grund med offentligt areal på to sider, er undertegnede nok blandt dem, som mærker sneglene allermest. En høst på 300 - 400 snegle på en enkelt aftenindsamling er ikke unormal. To gange har antallet rundet de 800. Problemet er i perioder så slemt, at man ikke kan tale om, hvor man allerede har samlet ind - for der er hele tiden nye hærskarer på vej.
Når sneglene forsøger at kravle ud
over kanten, vippes de tilbage med arbejdshandsken
Naboen i 2.nd række har naturligvis rost indsatsen, for de har ikke haft nær så mange snegle. Det fortalte jeg til naboen, som også bor ud mod Egelundparken, en aften ved 10 tiden, hvor fugten er faldet og invasionen er allerstørst, og hvor vi begge var fuldt beskæftigede med vores nye fritidsbeskæftigelse. Men åbenbart talte vi højt nok til, at naboen fra 2.nd række kunne høre samtalen, hvorefter kommentaren kom, at nu var de altså også begyndt at samle snegle.
Det bedste, der kan ske, er, hvis man finder et middel, så sneglene udrydder sig selv. Et godt forslag til det er de såkaldte nematoder, som efter at være blevet ædt af sneglen, vil leve videre inden i den og til sidst dræbe den. En død snegl er mad for andre snegle - og så ruller bolden - sneglene udrydder sig selv uden at skade andre. Det er der forhåbentlig nogle kloge biologer, som er i gang med at forske i.
Indtil det sker, er der ikke så mange andre udveje, end selv at gå i gang med arbejdet. Dog har jeg hørt forslag om, at hvis man holder moskusænder, vil de klare problemet. Men det har jo også en del konsekvenser at begynde med et andehold. Personligt mener jeg heller ikke, at vi skal sende kommunens folk rundt og samle ind. Det er en håbløs opgave, som vil blive alt for dyr, når den næste kommuneskat skal indkræves.
Hvis vi selv skal gøre arbejdet, er det vigtigt, at det foregår effektivt. Med min efterhånden lange erfaring er jeg kommet frem til, at man skal bruge en plastspand og en arbejdshandske. Plastspanden lægges på siden og handskes bruges til at vippe til sneglen, som havner i bunden af spanden med et klask. Andre bruger f.eks. en lille skovl til at få fat i dyrene.
I denne spand er ca. 300 - 400 dræbersnegle.
De er indsamlet i løbet af ca. 1 aften-time
I 2006 mente jeg, at det var bedst at bruge en spade til at skære sneglene over med. Den tanke er jeg nu gået fra. Det er alt for langsommeligt og metoden efterlader blot foder til de næste snegle, som har en fantastisk lugtesans, og som derfor tilkaldes fra nær og fjern. 2007 metoden er, at hælde sneglene fra spanden og direkte over i en affaldspose, hvorefter der drysses et godt lag salt over dem. Så bindes posen til med en knude. For at forhindre, at affaldsposen ødelægges af den tunge vægt og af andre poser i affaldsstativet, trækkes endnu en pose ud over den første. Sneglene dør hurtigt af dehydrering og kvælning i den væske, som oversvømmer alle sneglene. Absolut ikke lækkert, men effektivt.
Til alle de, som endnu ikke har
problemet, er der blot at sige, at det er på vej. Sneglene tager hvert
år nye landområder i besiddelse, og man får indimellem en fornemmelse
af, at de griner ad én, fordi det store indsamlingscirkus ikke synes at
have den ringeste betydning.
ns-h