Beskæring af grene

Agenda Centers Poul Erik Pedersen er altid god for tips til, hvad man kan fordrive sin fritid med. På forunderlig vis forstår Poul Erik også at lægge lidt magi ind i sine artikler, så man får lyst til at gøre noget ved det. Læs her, hvad du kan gå rundt og hygge dig med, når det er sommer.

 

Sommerens havesysler

 

Sommeren står for døren, og det er lige nu den bedste tid for en række havesysler:

 

Beskæring af træer.

Juni, Juli og August er de bedste måneder at beskære træer i, - hvis altså man spørger træerne!

 

Det er også nu, der skal

Sådan undgår du flænset bark, når du saver side-grene af et træ.

Beskyt knoppen – men uden at efterlade en stab.

tyndes ud blandt frugterne i æbletræer og andre frugttræer, så de to ting kan jo smukt kombineres.

Det Gode Snit: Grenkraven bevares.

Det Dårlige Snit: Pas på

’hatteknager’ og ’riskoste’

Husk at vande!

Sommertid er tørke-tid. Sidste sommer måtte vi igennem seks ugers hedebølge, hvor der ikke faldt en dråbe regn, og det kan stadig ses i form af halvvisne og skadede træer rundt omkring!

 Så der skal vanding til. Men undgå slatvanding! Det får rødderne til at søge op mod jordoverfladen, og planterne bliver mere sårbare af det. En ordentlig grundvanding kræver mindst en vandkande til hver busk eller træ, eller 15-20 liter pr. m2 jord. Til gengæld slipper du for at vande så tit, for nu er der jo "masser" af vand i jorden nede ved rødderne. 

Det er især nyplantede træer og buske, som skal have vand i tørkeperioder. Men også staudebedet, køkkenhaven, sommerblomsterne og krukkerne på terrassen kan have brug for vand. Det er en god idé at vande om aftenen, hvor fordampningen er mindre, og hvor planterne har hele natten til at suge vandet op.

Det kan i øvrigt også være en overvejelse værd at plante tørketålende planter. I det seneste Have-Nyhedsbrev fra Agenda Centret er der en liste over tørketålende blomster til krukker og stenbede. Du kan finde nyhedsbrevet på vores hjemmeside: www.agendacenter.dk > Projekter > Det grønne område.

 Husk også at nyde haven!

Nu skal det jo ikke alt sammen handle om pligter og arbejde. Det gælder også om at nyde livet og haven, mens den gode tid er her!                                                 God Sommer!

Agenda Center, Juni 2007, Poul E. Pedersen



Tilbage ] Næste ]