Så er endnu et år snart gået, og det er tid at kigge tilbage på de oplevelser, det gav.

2006 har på mange måder været et usædvanligt have-år. Først havde vi en lang og sej vinter, med frost og sne langt ind i april. Da vi så var kommet godt ind i maj, skiftede temperaturerne pludselig til sommer – næsten fra den ene dag til den anden – og alle de tidligt blomstrende buske og træer, som plejer at følge pænt og roligt efter hinanden, fik pludselig travlt med at springe ud alle sammen på én gang, i et af de korteste og mest intense blomsterflor i mands minde.

Da først varmen kom, blev den til gengæld hængende, og med varmen kom også tørken. De fleste af os husker sikkert bedst sommeren 2006 for gule græsplæner, og en juli måned hvor solen bare skinnede fra en skyfri himmel, dag efter dag efter dag. I løbet af 5-6 uger faldt der blot 9 mm regn, hvor en ’normal’ sommermåned giver 60-70 mm nedbør.

Selvfølgelig er det dejligt med godt vejr om sommeren, men en del af os syntes nok alligevel, det blev for meget af det gode. Dels fordi varmegraderne sneg sig op på et niveau, hvor det næsten ikke var til at holde ud at være nogen steder efter kl. 12. Og dels fordi så langvarig en tørke ikke går sporløst hen over havens planter.

I de tre sommermåneder juni, juli og august, vil der altid være nedbørsunderskud. Fordampningen vil altid overstige nedbørsmængderne, selv om der falder de normale 60-70 mm regn. Når regnen så helt udebliver, begynder planterne at få slatne, hængende blade med et underligt, mat skær. I nogle tilfælde kan skudspidser og hele grenpartier gå ud, og det kan resultere i uharmonisk, forkrøblet vækst. Det går især ud over nyplantede buske og træer, og tørkefølsomme blomsterplanter. Dem skal man holde øje med og give en ugentlig grundvanding i tørkeperioder. Og der skal vandes ordentligt! Jorden skal gennemvædes helt ned i 30-40 centimeters dybde. Hvis man nøjes med at klatvande, når vandet kun ned i de øverste få centimeter af jorden, og det kan gøre mere skade end gavn!

Til gengæld skal man ikke spilde vand på at vande græs eller veletablerede buske og træer. Græsplænen skal nok blive grøn igen, selv om den bliver gul i løbet af sommeren. Og veletablerede træer og buske har som regel dybtgående rødder, der kan finde vand langt nede i undergrunden.

Nu nærmer vi os så jul og nytår. Og vi har oplevet et efterår, der har slået alle varmerekorder. Ifølge det Meteorologiske Institut i Holland burde sådan et varmt efterår kun indfinde sig en gang ca. hver 10.000 år.  (Og 10.000 år svarer såmænd til den tid, der er gået, siden sidste istid!) I skrivende stund er det stadig så varmt, at man kan gå udenfor uden handsker, og med åbne jakker. Det er selvfølgelig rart og bekvemt, men det føles også lidt unaturligt og forkert, når nu vi er halvvejs inde i december…

I det større perspektiv må vejret i 2006 således vække bekymring. De ekstreme klimaforhold i år passer kun alt for godt med forudsigelserne omkring den globale opvarmning: Hyppigere og langt voldsommere stormvejr. Skybrud med overbelastning af kloaksystemet og bortskylning af landbrugsjord til følge. Omfattende oversvømmelser. Langvarige tørkeperioder. Accelererende ørkendannelse – bl.a. i Spanien, Italien og Sydfrankrig. Stigende havniveauer. Klimaflygtninge i hundredetusindvis. Det vil alt sammen få dramatiske konsekvenser for vores samfund – økonomisk, politisk og i forhold til vores mulighed for at opretholde et robust og retfærdigt niveau af samfundsmæssig velfærd.

Årsagen til den globale opvarmning er de store mængder CO2, som vi udleder i forbindelse med bilkørsel, husopvarmning, forbrug af strøm, og alle andre aktiviteter som involverer afbrænding af kul, olie, gas og benzin. Derfor er der al mulig grund til at tage klima-udfordringen op allerede nu, og gøre hvad vi kan for at nedsætte udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Til næste år vil Agenda Center Albertslund hjælpe med at lancere Miljøministeriets kampagne ”Et ton mindre”, som vil fortælle om, hvordan vi hver især kan nedsætte vores årlige CO2-udledning med et ton – svarende til ca. 10% af en danskers gennemsnitlige udledning.

Men hvorfor nu blande al denne klima-snak ind i et nyhedsbrev for privathaver? Det er fordi, vi er nødt til at sætte ind alle steder, hvor det er muligt at bremse den globale opvarmning, og det gælder også måden, vi indretter og passer vores haver på.

Der er mange steder i haven, hvor du kan hjælpe med at nedsætte udledningen af CO2:

• Du kan f.eks. bruge de visne blade som jorddække, i stedet for at køre dem væk som haveaffald.

• Du kan bruge håndredskaber og håndskubbet plæneklipper i stedet for motordrevne maskiner.

• Du kan indrette haven med bænke, terrasser og hegn af træ, i stedet for at bruge energislugende materialer som stål, beton og tilhuggede granitsten. Det er heller ikke uvæsentligt, hvor materialerne kommer fra: Der er f.eks. ingen grund til at købe sten og tømmer, der er sejlet hele den lange vej hertil fra Indien eller Kina, hvis man kan nøjes med europæisk producerede varer.

• Lad være med at bruge kunstgødning, som kræver enorme mængder energi for at blive produceret, og som oven i købet forurener grundvandet, og slår mange af jordens nyttige regnorme, svampe og bakterier ihjel.

• Og hvis du ikke allerede er faldet for fristelsen til at købe en af de populære terrassevarmere, så lad være! Det er uden tvivl hyggeligt at sidde udendørs i skjorteærmer, på tidspunkter hvor det ellers ville være for koldt, men det kan slet ikke forsvares i forhold til de enorme mængder CO2, der bliver udledt fra sådan et apparat!

 – ♦ –

Det er stadig tid at plante.

Det milde efterår betyder imidlertid også, at vi stadig kan nå at sætte forårsløg og plante løvfældende træer eller buske i haven. Det kan vi gøre, så længe der ikke er gået frost i jorden.

Men det gælder ikke for de stedsegrønne planter. De skal helst i jorden i det tidlige efterår, så rødderne kan nå at søge ned i dybden, før vinteren sætter ind. De stedsegrønne planter kan jo ikke standse fordampningen fra nåle og blade om vinteren, og hvis ikke rødderne er kommet ned under den dybde, hvor frosten binder vandet i jorden, kan planten dø af udtørring. – Det gælder især i perioden fra februar til april, hvor solen begynder at få magt igen.

Behold de visne blade.

Hvis du ikke allerede har gjort det, er det en god idé at rive græsplænen for visne blade, før vi får sne. Bladene kan i stedet bruges som lunende jorddække under roserne, i grøntsagsbedet, under buske og træer. Det vil være til gavn for jorden, for regnormene, for planterne, og så er det som nævnt en måde at reducere CO2-udslippet på.

De visne blade kan især være nyttige som jorddække omkring de stedsegrønne planter. Hvis du har en Taks eller Buksbom eller tilsvarende, som står lidt udsat i forhold til barfrost i kombination med forårssol, så prøv at lægge en tyk bunke visne blade ind omkring stammen og dæk den af med et par grangrene, så bladene ikke flyver væk. Bladene isolerer mod kulden, og det betyder, at frosten har sværere ved at trænge ned i jorden.

Der er i øvrigt stor forskel på, hvor hurtigt bladene fra forskellige træer bliver omsat til muld. Blade fra træer som Ahorn, Hassel, Lind og Ask er meget næringsholdige, og de bliver hurtigt omdannet til muld – nogle gange forsvinder de i løbet af blot 3-4 uger!

Blade fra Bøg og Eg, samt nåle fra Gran- og Fyrretræer er mere modstandsdygtige. De indeholder garvesyre, og ikke ret meget næring, og derfor er de lang tid om at blive nedbrudt. Der kan gå flere år, før de bliver til muld, og mulden vil ofte være sur og svampet. Den slags blade fungerer ikke så godt under roserne eller i komposten.

 – ♦ –

Alternativer til spagnum.

Men derfor er der ingen grund til at smide de svært nedbrydelige blade ud, tværtimod! Hvis du blander dem godt sammen med det øvrige kompostaffald, bliver de hurtigere nedbrudt. Eller bedre endnu: Hvis du har et hjørne i haven, hvor nåle og blade af denne slags kan ligge og formulde gennem flere år, vil du til sidst få et jordforbedringsmiddel, som er perfekt til Rhododendron og andre surbundsplanter. Det betyder også, at du kan spare på spagnum’en.

Det vil være til stor gavn for miljøet, for spagnum bliver produceret ved, at man bortgraver tørvemos i gamle højmoser, og derved ødelægger en sjælden naturtype og fjerner levesteder for hundredevis af sjældne, værdifulde dyr og småplanter.

Det gælder især for dansk spagnum, som bliver udvundet i det delvis fredede naturområde Lille Vildmose, i Nordjylland. Der bliver også gravet spagnum i Sverige, Finland og Rusland, men her er højmoserne så store, at udvindingen bliver mindre skadelig i det store regnskab. Hvis du ikke kan undgå at bruge spagnum i haven, så prøv i det mindste at gå udenom spagnum, som er produceret i Danmark!

 – ♦ –

Det er snart tid for vinterbeskæring.

Endnu er det for tidligt at begynde på vinterbeskæringen af buske og træer. Vi skal helst noget længere ned i dagtemperatur, for jo koldere luften er, jo færre smittekim indeholder den. Men så snart vinteren for alvor sætter ind, vil der være fri bane til at påbegynde beskæringen. Det er især en fordel at beskære i frostvejr, for da er luften tør, og det betyder, at sårene efter beskæringen tørrer hurtigere ud.

Fordelen ved vinterbeskæring er først og fremmest, at man lettere kan se, hvor det er bedst at save, når kronens grenopbygning ikke bliver sløret af alle bladene. Men hvis man vil gøre det bedste for træerne, så skal man faktisk vente med at beskære dem til sommermånederne juni-juli, eller allerbedst august måned. Når træerne er i vækst, kan de reagere med det samme på beskæringen, producere svampedræbende stoffer og begynde at hele sårene.

Ved vinterbeskæring kan der gå flere måneder, før træerne vågner op af vinterdvalen og kan begynde at reparere på sårene med ny vækst, og i mellemtiden har rådsvampene frit spil. Desuden giver vinterbeskæring som regel meget kraftigere og mere strittende nyvækst, i forhold til sommerbeskæring.

Under alle omstændigheder skal man passe på ikke at beskære træerne efter saftstigningen er begyndt, for så kan det give anledning til voldsomme blødninger. I de fleste træer begynder saftstigningen til marts, men det kan variere lidt fra år til år. 

– ♦ –

Husk at få komposten tømt.

Hvis det ikke allerede er gjort, kan du stadig nå at tømme kompostbeholderen ud i havens bede. Komposten fungerer glimrende som jorddække, og det gør ikke noget, hvis komposten ikke er helt færdigomsat. Der er ikke noget så ærgerligt, som at stå med en fyldt kompostbeholder til vinter, hvor det hele er frosset, og være nødt til at smide køkkenets kartoffelskræller og kaffegrums ud til forbrænding.

– ♦ –

Sjældne æblesorter.

Nu er æble-sæsonen ved at være slut, og det varme efterår har betydet, at æblerne har holdt sig i kortere tid, end sædvanligt. Selv den mindste plet eller skramme har hurtigt udviklet sig til dårlige, brune æbler, som måtte kasseres.

I gamle dage var det almindeligt at plante æbletræer, som modnede meget sent. Når æblerne blev plukket i slutningen af oktober, var de stenhårde og uspiselige, men efter et par måneder i jordkælderen – som i dag kunne være et køligt bryggers – var de pludselig blevet bløde og delikate, og dermed et tiltrængt vitamintilskud i de sene vintermåneder og det tidlige forår. Disse æbler havde eksotiske navne som ’Kongelig Kortstilk’, ’Stenæble’ og ’Jernæble’.

Nu er flere af disse æbler kommet på markedet igen, og måske kunne det være en idé til privathaven? Æblerne kan bl.a. skaffes hos planteskolen ’De Gamle Sorter’ ved Holstebro, og Assens Planteskole på Fyn. De kan kontaktes via deres respektive hjemmesider www.de-gamle-sorter.dk, og www.assens-planteskole.dk. Hvis du er interesseret i at læse om de gamle æblesorter, kan det i øvrigt varmt anbefales at låne Per Kølsters pragtfulde bog ’Æbler’ på biblioteket – eller måske købe den som julegave…?

 – ♦ –

 Agenda Centeret ønsker dig 

?   God Jul & Godt Nytår!  ?

Med venlig hilsen Poul Erik Pedersen, landskabsarkitekt mdl