Udnyt varmen i huset optimalt

I forbindelse med Grundejerforeningen Vest3 generalforsamlingen 2007 var der inviteret energikonsulent Torben Rudolf fra Albertslund Kommune som ekstern taler. Torben gennemgik sin egen 10 punkts energispareplan, som vi har tilladt os at gengive her.
Kommentarerne til de enkelte punkter er knyttet af undertegnede, inspireret af Torbens gennemgang.

1. Benyt så mange radiatorer, som muligt

  • Det giver den bedst mulige udnyttelse af varmen, hvis man har så stor en afkølingsoverflade, som muligt. Det opnås ved at åbne for alle radiatorer i et rum frem for at lade en enkelt varme hele rummet op. Det gælder om at få afkølet det varme radiatorvand så meget som muligt, inden det bliver returneret til fjernvarmeværket.

2. Benyt også radiatorer i rum med lavere temperatur og luk døren

  • I stedet for at lade varmen fra nabolokalerne opvarme rum, som skal stå mere afkølede, er det bedre at åbne lidt for rummets radiator. Forskellen i varmefordelingen opnås ved, at holde rummene adskilt ved at lukke for dørene til de rum, som ønskes mindre opvarmede.

3. Hold radiatorerne fri (gardiner, plusmøbler og tøj)

  • Varmen skal kunne slippe bort fra radiatoroverfladen, så ny kold luft kan blive opvarmet. Jo mere radiatoren afdækkes, desto mindre varme vil der blive optaget i rummet.

4. Finjuster radiatortermostaterne, så alle radiatorer "trækker" med

  • Mærk efter med hånden, at der er en ensartet varme i radiatorerne. Såvel radiatorernes størrelse og konstruktion som placeringen i rummet har betydning for afgivelsen af varmen fra radiatoren.

5. Undlad natsænkning

  • Natsænkning giver en uensartet fordeling på fjernvareværket med ingen udnyttelse om natten og fuld udnyttelse om morgenen til ugunst for en optimal kørsel.

6. Luk alle radiatorer nær udedør ved kort udluftning

  • Hvis radiatortermostaterne påvirkes af den kolde luft, der kommer ind i lokalet under udluftning, vil de åbne for varmen for at opnå den temperatur, de er indstillet til at ramme.

7. Luk alle radiatorer ved lang udluftning

  • Jo længere udluftningstid, desto længere ind i lokalet vil den kolde luft nå.

8. Varmt vand bør ikke overstige 500.

  • Man behøver ikke frygte legionella bakterierne (Legionærsyge) i parcelhuse. Disse bakterier trives kun i de store vandbeholdere, man finder i forbindelse med lejlighedskomplekser mm. Hvis man kan nøjes med 500 vil man også kunne undgå udfældning af kalk i rørene, idet kalken udfældes i temperaturområdet 550 og 600.

9. Vær på vagt over for tilkalkning af Redan

  • Redan er en gennemstrømningsbeholder, som man finder i andre boligområder end vores

10.  Skriv måleraflæsninger ind i skema hver måned (MWh, M3 og vand M3)

  • Det kan være en fordel at følge med i sit energiforbrug. Dermed vil man også opdage uregelmæssigheder.

Står man over for at skulle udskifte sin varmebeholder, kan man med fordel tage på besøg i fjernvarmeværkets udstilling, som er åben første torsdag i måneden ml. 16 - 18. Her vises forskellige modeller. Adressen er Vognporten 9 i Albertslund. Udstillingen ligger foran Forbrændingen.

Vil man læse radiatorsystemer, kan man læse på Danfoss hjemmesiden. Klik her

ns-h



Tilbage ] Næste ]