Om hegn og generende træer Dårligt naboskab har ofte sin rod i forhold, som kan føres tilbage på hegnet imellem to parceller eller høje træer på den ene parcel, som skygger på naboens grund. Gennem lovgivning har man fastlagt nogle bestemmelser. De er nedskrevet i Hegnsloven samt Bygningsreglementet for Småbygninger, som klart definerer, hvad man har lov til, og måske nærmere, hvad man dermed ikke må. Det allerbedste råd imellem naboer er - tal med hinanden. I vores egen grundejerforening er der medlemmer, som har været generet af naboforhold lige siden huset blev bygget, men som ikke har talt med naboen om det, heller ikke selv om naboen er blevet skiftet ud siden hen. Det kan dermed være en bekymring, man har båret på igennem 40 år, men som måske kunne være klaret over en snak over hækken - eller måske endda en hyggelig kop kaffe med kager eller en håndbajer. Derfor er et godt råd. Fat mod. Naboen bider sjældent. Som en rettesnor kan man regne med, at der er lovgivning for det meste, som danner hegn, hvorimod man må leve med enkeltstående træer, som med tiden er blevet så høje, at de generer naboen, typisk ved at skygge i haven. Klager bør rettes til naboen, inden man foretager sig andet. Virker de ikke, og er der tale om overtrædelse af lokalplanens bestemmelser, kan man gå direkte til Albertslund Kommune, eller man kan vælge, først at henvende sig til Grundejerforeningens bestyrelse, der virker som kommunens forlængede arm. Hvis Grundejerforeningens bestyrelse modtager en berettiget klage over kommunale forhold, vil en forgæves henvendelse om udbedring af forholdet føre til en henvendelse til kommunen. De efterfølgende konklusioner fra Hegnsloven er hentet fra Bolius og kan formentlig give svar på en del spørgsmål. Herudover skal man være opmærksom på de forhold, der udstikkes i Albertslund Kommunes lokalplan. Se lokalplanen, Klik her.
Fælles hegn Fælles hegn kan være udformet på mange forskellige måder. Det kan bestå af hæk, mur, rafter, metaltråd, planker, pileflet mm. Uanset beskaffenhed og udseende gælder det, at kan grundejerne ikke selv blive enige om hegnets højde, fastslår hegnsloven, at det højst må være 1,8 meter (klippehøjde). Hegnet skal placeres midt i skellet, og udgifter til rejsningen er et fælles anliggende, ligesom den økonomiske og fysiske side af vedligeholdelsen. Begge parter skal også være enige, hvis hegnet skal ændres, udskiftes eller fjernes. Fælleshegnet kan helt eller delvist bestå af skure, udhuse, drivhuse eller carporte. Reglerne om, hvor høje og lange disse bygninger må være, står i bygningsreglementet for småhuse. Hovedreglen er, at bygninger i skel højst må være 2,5 meter høje. På den side af mure eller plankeværker, der vender mod ens grund, har man ret til at opsætte et espalier, halvtage, mindre skure og lignende. Egne
hegn Generende træer I visse tilfælde kan træer dog godt betragtes som hegn og dermed falde ind under hegnslovens bestemmelser. Det afhænger blandt andet af, hvor mange træer der er, om de er ensartede og af samme størrelse. Træerne skal stå på række og med kort indbyrdes afstand og ikke længere end 1,75 m fra skellet. Træerne skal desuden udgøre en væsentlig del af skellets længde. Det er det lokale hegnssyn, som vurderer, om en række træer kan kategoriseres som et hegn. Ifølge hegnsloven må et træ ikke vokse
ind i et fælleshegn og beskadige det, og træets grene må ikke være til
fare for andre. Træer må heller ikke forhindre naboen i at færdes på sin
grund med haveredskaber eller lignende. Bygninger
|