Dårligt naboskab har ofte sin rod i forhold, som kan føres tilbage på hegnet imellem to parceller eller høje træer på den ene parcel, som skygger på naboens grund. Gennem lovgivning har man fastlagt nogle bestemmelser. De er nedskrevet i Hegnsloven samt Bygningsreglementet for Småbygninger, som klart definerer, hvad man har lov til, og måske nærmere, hvad man dermed ikke må. Det allerbedste råd imellem naboer er - tal med hinanden. I vores egen grundejerforening er der medlemmer, som har været generet af naboforhold lige siden huset blev bygget, men som ikke har talt med naboen om det, heller ikke selv om naboen er blevet skiftet ud siden hen. Det kan dermed være en bekymring, man har båret på igennem 40 år, men som måske kunne være klaret over en snak over hækken - eller måske endda en hyggelig kop kaffe med kager eller en håndbajer. Derfor er et godt råd. Fat mod. Naboen bider sjældent.
Som en rettesnor kan man regne med, at der er lovgivning for det meste, som danner hegn, hvorimod man må leve med enkeltstående træer, som med tiden er blevet så høje, at de generer naboen, typisk ved at skygge i haven.
Klager bør rettes til naboen, inden man foretager sig andet. Virker de ikke, og er der tale om overtrædelse af lokalplanens bestemmelser, kan man gå direkte til Albertslund Kommune, eller man kan vælge, først at henvende sig til Grundejerforeningens bestyrelse, der virker som kommunens forlængede arm. Hvis Grundejerforeningens bestyrelse modtager en berettiget klage over kommunale forhold, vil en forgæves henvendelse om udbedring af forholdet føre til en henvendelse til kommunen.
De efterfølgende konklusioner fra Hegnsloven er hentet fra Bolius og kan formentlig give svar på en del spørgsmål. Herudover skal man være opmærksom på de forhold, der udstikkes i Albertslund Kommunes lokalplan. Se lokalplanen, Klik her.
Fælles hegn
Når det drejer sig om hegn ved boligbebyggelse, skelnes der mellem tre
typer: Fælles hegn, som står i skellet mellem to grunde. Egne hegn, der
står langs skellet i en afstand af indtil 1,75 meter. Indre hegn, som
står længere borte fra skel eller slet ikke følger skellet. De to første
typer er omfattet af hegnsloven, og det er dem, naboer skal have en
fælles holdning til.
Fælles hegn kan være udformet på mange forskellige måder. Det kan bestå af hæk, mur, rafter, metaltråd, planker, pileflet mm. Uanset beskaffenhed og udseende gælder det, at kan grundejerne ikke selv blive enige om hegnets højde, fastslår hegnsloven, at det højst må være 1,8 meter (klippehøjde). Hegnet skal placeres midt i skellet, og udgifter til rejsningen er et fælles anliggende, ligesom den økonomiske og fysiske side af vedligeholdelsen. Begge parter skal også være enige, hvis hegnet skal ændres, udskiftes eller fjernes. Fælleshegnet kan helt eller delvist bestå af skure, udhuse, drivhuse eller carporte. Reglerne om, hvor høje og lange disse bygninger må være, står i bygningsreglementet for småhuse. Hovedreglen er, at bygninger i skel højst må være 2,5 meter høje. På den side af mure eller plankeværker, der vender mod ens grund, har man ret til at opsætte et espalier, halvtage, mindre skure og lignende.
Egne
hegn
Opsætter man et hegn på sin egen grund i en
afstand fra skel på op til 1,75 meter, skal man ikke konsultere naboen
om udseendet. Også vedligeholdelsen har man selv ansvaret for. Egne hegn
må dog ikke forhindre, at fælleshegn kan vedligeholdes, og det må heller
ikke vokse ud over ens egen grund. Den maksimale højde for egne hegn er
1,8 meter plus afstanden til skellet.
Generende træer
Træer, der skygger, kan sætte sindene i kog. Men her må man fri til
naboens velvilje, for man kan ikke af den grund forlange, at det
omstridte træ skal fældes. Omvendt må træer ikke forhindre, at man kan
færdes på sin grund. Derfor har man krav på, at grene, der hænger ind i
ens have, bliver beskåret. Nogle grene kan dog være ganske hyggelige at
have inden for rækkevidde, nemlig hvis de er fyldt med æbler, blommer
el. lign. Man må gerne plukke og spise løs af frugt, der befinder sig på
ens grund.
I visse tilfælde kan træer dog godt betragtes som hegn og dermed falde ind under hegnslovens bestemmelser. Det afhænger blandt andet af, hvor mange træer der er, om de er ensartede og af samme størrelse. Træerne skal stå på række og med kort indbyrdes afstand og ikke længere end 1,75 m fra skellet. Træerne skal desuden udgøre en væsentlig del af skellets længde. Det er det lokale hegnssyn, som vurderer, om en række træer kan kategoriseres som et hegn.
Ifølge hegnsloven må et træ ikke vokse
ind i et fælleshegn og beskadige det, og træets grene må ikke være til
fare for andre. Træer må heller ikke forhindre naboen i at færdes på sin
grund med haveredskaber eller lignende.
Hvis man ønsker at klage over, at naboens træer skygger, eller at
grenene vokser ind over ens grund eller lignende, kan man lægge sag an
ved den lokale underret.
Hvis træerne udgør et hegn, kan man i stedet henvende sig til hegnsynet
i kommunen.
Bygninger
Hegnsynet tager sig ikke af sager om
bygninger i skellet. Carporte, udhus og lignende bygninger skal opfylde
reglerne i "bygningsreglementet for småhuse" og "bygningsreglementet".
Carporte og udhuse må gerne stå i skellet og erstatte hegnet, hvor de
står. I skellet må bygningerne normalt ikke være højere end 2,5 meter.
Der er også regler for, hvor lang en bygning i skellet må være. Hvis man
vil klage over bygninger i skellet, skal man henvende sig til kommunens
tekniske forvaltning.
Hvor er skellet ?
Hvis man er i tvivl om, hvor skellet
mellem to grunde ligger, kan man bede en landinspektør foretage en
skelforretning . Det betyder, at man betaler en landinspektør for at
afsætte skellet. Man bør være opmærksom på, at en skelforretning kan
være en ret dyr affære.
Hegnssyn
Er det helt umuligt at tale sig til rette,
kan man lade afgørelsen træffe af kommunens hegnsyn. Det er et
uafhængigt nævn på tre personer, hvoraf mindst én er plantesagkyndig og
én bygningssagkyndig. Hegnssynet tager stilling til klagen ved
besigtigelse af stedet og afgør sagen ved forlig eller kendelse. Det
koster 1.125 kroner at indkalde hegnssynet, og det vil som hovedregel
være den tabende part, der skal betale.
Hegnsynet afgør tvister om fælleshegn, egne hegn og grene, der vokser, så de beskadiger et fælleshegn eller er til fare for andre. Klager over træer, der skygger eller vokser ind over ens grund, tager nævnet sig ikke af. De sager må afgøres i Byretten.
Nyttige links
Lov om hegn:
www.hegnsloven.dk/lov
Bygningsreglement for småhuse:
http://www.ebst.dk/BRS98/0/54/0
Egen tekst og billede bl.a. suppleret fra Bolius og Rødovre Kommune. Tegning fra Sønderhald Kommune ns-h