Nogle gange står huset nærmest og skriger,
at der ikke er nogen hjemme. For langt de fleste af os betyder det ikke
mere, end at vi måske lige har et øje for, om der foregår noget
usædvanligt. Men for andre er et tomt hus en direkte invitation til "tag
selv bord". I Danmark sker der ca. 4 indbrud i timen - året rundt.
Juletiden er den mest udsatte tid, men andre højtider, ferieperioder og
ganske almindelige hverdage er også godt repræsenteret.
Her er nogle råd til, hvordan du kan
forhindre ubudne gæster og forebygge el- og vandskader.
Afbestil avisen og sørg for, at
postkassen bliver tømt
Fyld lidt i skraldeposen. Naboen
hjælper gerne.
Få naboen til at parkere en bil i
indkørslen eller carporten.
Brug tænd-/slukure til at sørge
for automatisk belysning og evt. radiolyd, medens du er bortrejst.
Hæng vasketøj på snoren.
(Ikke i for lang tid)
Slå græsset.
Gem stige og haveredskaber af
vejen, så de ikke kan hjælpe indbrudstyven.
Sig ikke i telefonsvareren, at du
er bortrejst.
Afbryd alle el-apparater, som
ikke skal fungere (inkl. antennestik)
Luk for vandtilførslen til vaske-
og opvaskemaskine