| Vi mennesker finder det morsomt,
når dyrene eftergør de evner, vi har tillagt os. Det er sjovt at
se, at Chimpansen fisker myrer op fra boet ved hjælp af en pind
og at en fugl kan lære sig at smadre stjålne æg, ved at flyve
højt op med dem og lade dem falde ned på en stenet grund.
Ligeledes fryder vi os, når søløver, delfiner og spækhuggere
jonglerer med bolde på næser og haler. I Albertslund Vest har vi flagspætter, som er nået et stykke længere end de øvrige dyrearter, idet de har taget den moderne teknologi i brug - dog i tillempet form. I den lokale grundejerforening har vi været forudseende nok til at kunne se, at luftledningerne i de gamle telefonmaster skal i jorden på et eller andet tidspunkt. Derfor har vi undladt at indgå aftale om, at udskifte træmasterne med metalmaster, indtil det kan kombineres med omlægningen af luftledningerne. Det giver vore lokale spætter en unik mulighed for at fortsætte deres kommunikation, helt frem til 2008.
|
|
 |
 På disse billeder fra sommeren 2006 ses et helt usædvanligt skue. To flagspætter, som jo ellers er temmelig menneskesky, har et mindre skænderi umiddelbart udenfor en overdækket terrasse. Formentlig er den ene fugl en unge, for den er ikke helt udfarvet med de flotte markante sort/hvide farvetegninger, iblandet rød dekoration, som man kender fuglene på. Det er fra toppen af disse master, at der
udsendes "spætte telefon-meddelelser" |
I perioder, men da med hyppige mellemrum, kan man høre en høj og metallisk lyd, som gentages utroligt mange gange i løbet af nogle få sekunder. Det er spætterne, som "taler sammen". Metoden, de har udviklet, er ret genial. De sætter sig i toppen af masten, umiddelbart under metalafskærmningen. Her holder de godt fat med kløerne i masten samtidig med, at næbbet bankes hårdt og hurtigt ned i metal kalotten. Selv om metalsignalerne er hyppige, er det sjældent, at spætterne "taler i munden på hinanden". Derfor lyder det, som om der lige skal fortælles et par hurtige historier, som dog ikke er så vigtige, at det er nødvendigt at mødes om dem. Den korrekte, ornitologiske forklaring på fænomenet er dog nok, at spætten har fundet ud af, at effekten af at banke hovedet imod metal, er langt bedre end mod træ. Spætten bruger således hovedet til, at lokke "lækre larver og biller" ud fra deres gemmer i revner og huller i træerne. De høje lyde, som fremkommer ved denne banken, forstyrrer insekterne så meget, at de forsøger at flygte, hvorved de i stedet bliver til en lækkerbisken for spætten, som vi jo netop kender for deres bankelyde. Flagspættens stemme er ikke noget at skrive hjem om. Det er nærmest skrig, som mest minder om de lyde, husskaderne kan frembringe. Man kan dog nemt kende forskel, fordi Flagspættens lyde kommer som korte og stødvise skrig. ns-h
|
|