Motorcenter opfølgning Ïndlægget i Albertslund Posten den 27. september har givet flere reaktioner. En af dem er et nyt indlæg i AP den 25. oktober, hvor Per Gut fra Skærager 28 skriver: Motorcentret Jeg vil håbe, at nedenstående uddybende bemærkninger kan nå at komme med i Børneforvaltningens indstilling til Kommunalbestyrelsen om centrets drift. Dengang kommunen overvejede at oprette Motorcentret var man i forhandling med nabokommunerne, dels for at få placeret banerne lidt mere hensigtsmæssigt, end det senere blev tilfældet. Men nabokommunerne ønskede ikke at være med, og Albertslund oprettede derfor centret alene med den nuværende placering. Som en følge af ovenstående besluttede Kommunalbestyrelsen så, at centret kun skulle bruges af børn i kommunen og på bestemte ugedage. I de senere år er der sket et skred i anvendelsen af centret, som det også nævnes i indlægget af 27.9. En del af forklaringen kan være, at motorcentret i dag selv skal være med i financieringen, og dette sker så ved bl.a. udlejning til forskellige formål. Hvis dette er tilfældet, har medarbejderne ikke haft en chance for ikke at bryde reglerne. I centret indgår to af Albertslunds fire "fyrtårne" nemlig børn og miljø. Efter strukturreformen overgår støjmålinger fra amtet til kommunen. I den kommende miljøcertificering indgår der støj i forhold til personale og brugere, men hvordan vil støj i forhold til boligområderne figurere ? Det bliver spændende at følge sagen. Gengivet i sin helhed af ns-h
|