Roskilde Kro er ejet af Albertslund Kommune og fungerer med sociale formål. Især har spejderne glæde af, at have til huse i ejendommen, men det er også muligt for borgerne at leje den til afholdelse af festlige begivenheder mm.
Rundt om Roskilde Kro og St. Vejleåens underføring under Roskildevej, er der med årene vokset træer op, som har fået lov at stå og blive gamle. Men selv gamle kæmper må give efter en skønne dag. For mange af lundens træer skete det under den seneste, store storm, som red over Danmark. Det var da vist den 8. januar 2001, eller husker jeg forkert?
Hvorom alting er, stormen hærgede i alle tilfælde sent nok til at falde ind under reglerne for, at man på tinge havde vedtaget, at vore skove skulle have lov at leve et mere naturligt liv. Man har lært af erfaringerne, som siger, at hvis man udelukkende planter f.eks. gran i en skovplantage, vil stormen med stor sandsynlighed, på et eller andet tidspunkt, stikke en kæp i hjulet på den forventede indtjening, fordi den vil tage fat i den ensartede træmasse og lægge den ned. Hvem husker f.eks. ikke, hvordan Danmarks største skov, Rold Skov, kom til at se ud efter "et større blæsevejr". Hvis man skal undgå sammenligningen med knækkede tændstikker, har man fundet ud af, at der skal plantes varieret.
Når man nu "havde proppen af" vedtog man også, at plante- og dyreliv skulle gives bedre betingelser i skovene. Det skal bl.a. ske ved, at man lader nogle skovområder henstå som "urskov". Det, som falder, får ganske enkelt lov at blive liggende.
Roskilde Kro lunden består faktisk af en varieret beplantning. Men da træernes rødder ikke kunne stikke så dybt i de dybereliggende jordlag på grund af faren for at drukne i den megen væde, måtte den alligevel give efter for stormens hærgen. Urskovspræget skulle forsøges - og man lod det blive liggende, som stormen havde væltet.
Der er ikke nogen egentlig årsag til, at mennesker har anledning til at komme i de mest fugtige områder af lunden. Den er "beskyttet" på den ene side af St. Vejleåens løb og på den anden af den tætte busk- og træbevoksning, som man finder på siden af bakken, der fører op til broen over Roskildevej. Her er altså et næsten uberørt stykke natur.
Det er altid spændende at se, om et eksperiment lykkes. Og, i en meget lille skala på grund af lundens lidenhed, har det faktisk været en succes at oprette en "urskov" rundt om Roskilde Kro.
Her er, hvad kameraet fangede en efterårssur novemberdag i 2006:
 |
Hvem skulle tro, at
det her billede er taget, blot 16 km fra centrum af Danmarks
hovedstad. Den fugtige bund, bladhanget ovenover og det sparsomme lys sørger for, at der dannes mos på de faldne stammer. Virkelig et boligfund af de store for en lang række insekter og smådyr. |
|
|
Her er vi ved en naturplet på sydsiden af Roskildevej, som bilerne suser forbi. Det ændrer ikke ved naturens gang. Bakterier, borebiller og en lang række andre levende væsener sørger for, at selv den største kæmpe omdannes til muld. Det giver næring til nye generationer - i virkeligheden en meget smuk tanke. |
 |
|
 |
Naturen kan ikke
sige sig helt fri for modeluner, som jo også præger menneskenes
verden. Her har en lille småbladet busk iklædt sig store, brune blade fra de omkringstående træer. Man kan mene om mode, hvad man vil, men man kommer ikke udenom, at det her, det er smukt. |
|
| ns-h | ||