Over-våde enge i Egelundparken
Andet halvår af 2006 har været et sandt rekordår hvad
angår mærkværdige naturforhold. Efter en dejlig varm, lang og særdeles
tør sommer kom de usædvanlige varmegrader igennem hele andet halvår af
2006, som også førte en hel del væde med sig. Entreprenør maskinerne
havde dårligt forladt Egelundparken engene, før naturen tog fat på at
vise omverdenen, hvad de dygtige planlæggere havde forestillet sig, da
de lod de store maskiner hærge græsmarkerne.
For den, som blot færdes i naturen, kan det være svært
at indstillet et klart nivelleringssyn. Faktisk er det helt umuligt. Men
naturen viste hurtigt, at landmålerne havde set rigtigt, da de planlagde
vandgrøfter, overløbsbrønde og olieudskillere, som alt sammen blev
skjult under jorden eller diskret gemt væk imellem fremtidige græsser og
urter.
Beviset? Jo, det blev bygget op igennem efteråret 2006
for at kulminere med årsskiftet. De følgende billeder er således taget
den 1. januar 2007 nøjagtig på det tidspunkt, hvor alle andre sidder og
følger skihop konkurrencerne eller stakåndet ligger i sengen og siger de
berømte ord: "Jeg gør det aldrig mere !"
 |
Dårligt havde vi her
på hjemmesiden kommenteret, at
der kunne opstå et oversvømmelsesproblem på stien ud for
Roskilde Kro, inden travle mænd med ihærdige spader og
graveredskaber i ruskvådt blæsevejr havde været i gang med at
udbedre forholdene. En grøft blev gravet. En overløbsbrønd blev
etableret og perlegrus blev nedlagt. Et perfekt værn imod
oversvømmelse. Og der blev brug for det. Efter regnvejr var det
tydeligt, at der strømmede vand ned i overløbsbrønden. |
Her ses
perlegrus-grøften tydeligt lige ud for stien,
som fører ud imod Roskildevej |
 |
 |
Her ses den eneste
kloak, som virkelig har måttet holde for. Kloaken suger
overløbsvandet fra det største våde enge område, der ligger til
højre for stien ud imod Roskildevej. Årsskiftet 2006/2007 var
virkelig ekstremt. Men lad
os en gang tænke andre vejrforhold. F.eks. frostvejr. Vi har
lige fået foræret en ideel skøjtebane til børnene, så længe de
blot holder sig væk fra sø-områderne. Bortset fra den ekstreme
2006/2007 vinter, vil vådområderne om vinteren danne lange stræk
med bløde sving, hvor man rigtig kan få gang i skøjtemusklerne. |
Store
Vejleå fyldes hvert år med store vandmængder, som hæver
vandstanden med op til 50 cm. Det plejer at ske i den tidlige
sommer eller det tidlige efterår, men her er det altså
indtruffet i årsskiftet 2006/2007. Her er vandet nået op til
undersiden af broen. |
 |
 |
Her er den tidligere paddesø, som
blot var et vandhul i 2005, blevet forvandlet til en stor flot
trekantsø, som bogstavelig talt er ved at gå over sine bredder |
God fornøjelse. Fra skiltet
fører en lille sti hen til bænken i baggrunden. Den er placeret
i knækket på asfaltvejen. - Om sommeren er den meget brugt af
folk, som lige skal holde sig et velfortjent hvil på cykelturen.
Her ligner den mest et par gennemblødte sokker. |
 |
 |
Det gør godt, både
med den friske luft og med gåturen. Her passerer mor og søn et
kritisk sted på stisystemet, hvor asfaltvejen er sænket i
forhold til niveauet. En forsøgt opdæmning i efteråret 2006 har
resulteret i et fint sø-anlæg bag volden. Men vandet - det skal
nok finde vej imod et lavere niveau, og blot tre meter til
venstre for stien ligger en fristende Store Vejleå. |
Længere fremme på turen møder
man en ny, velkendt "forhindring". Det nye våd-anlæg har ikke
kunnet forhindre vandet i at strømme ned imod St. Vejleå, når
vandmængderne optræder i så stor en skala. |
 |
|
|
|
Egelundparken med de
nye, våde enge, er og bliver en gevinst for områdets beboere og
for de, som får lyst til at se nærmere på området. Alle skal
være så hjertelig velkomne til at besøge vort lille paradis. |
|
|
Tag en rask gåtur
rundt om golfen, som det hedder i lokalsproget. Følg stien fra
Roskilde Kro, under motorvejen og langs med golfbanerne. Drej
fra mod Albertslund Stadion og følg stien til højre, som fører
dig tilbage under motorvejen, og igennem et skovområde. Hold mod
højre og følg Grønningstien eller vælg at gå på den anden side
af Egelundvejen ved at følge stien rundt om Egelundskolen. Følg
igen stien mod Roskilde Kro - og du har tilbagelagt nøjagtig 4,7
kilometer. Det er godt for kondien og til at få tankerne blæst
på plads igen - og så giver det en vidunderlig appetit.
Velbekomme. |
|
|
ns-h |
|