Våde enge i Egelundparken

Egelundparken har altid været dejlig at færdes i, og nu er der en forbedring på vej, som hilses velkommen af mange brugere. Der kommer mere vand og dermed også et forøget plante- og dyreliv.

De største forandringer finder sted på den side af asfaltstien, som vender mod Tåstrup. Det er der. hvor der er hidtil har været indhegning af kvæg, som har afgræsset området. Her vil der blive skællet et lag af overfladen, så området i højere grad bliver oversvømmet. Der vil også blive etableret små holme, som kvæget kan søge tilflugt på, hvis vandstanden bliver for høj. På den samme side, men nærmere motorvejsbroen, bliver der etableret en paddesø. En tilsvarende blev dannet i sommeren 2005 på skovsiden af stien.

I Brugergruppen og ved en senere høring har undertegnede kæmpet for, at der også skal dannes en sø i lavningen af den store grønne vifte, der strækker sig fra lunden og ned mod stien ud for det sted, hvor stien føres over broen ved Roskilde Kro og ud til Roskildevej. Argumentet for søen var, at der ofte opstår oversømmelse af asfaltstien, som indimellem får en vandstand så høj, at man ikke kan anvende stien. Tilsvarende er den natursti, som forbinder lunden med asfaltstien meget fugtig i bunden helt hen til sommeren, hvor solen tørrer den ud.

Der var stor forståelse for ønsket om at få en sø anbragt ca. der, hvor vandet fra viften samler sig, men der var også et krav om, at en etablering af en sø blandt andet skal have til formål, at den skal være med til at opsamle overskydende vand fra St. Vejleåen og fra afvandingen af Egelundparken og de tilstødende boligområder. Med de store vandmængder, som ind imellem optræder i området, kunne der næppe være tvivl om, at det ikke er noget problem, og den konklusion er myndighederne med Hans Henrik Høg i spidsen da også nået frem til. Derfor få vi en ekstra sø.

Overfladen er skrællet af engen til den ekstra sø.   juni2006 Søen placeres lige ud for stien, som fører ud til Roskildevej.  Der er god plads til en ekstra sø i området, uden at det går ud over friarealet. 
Ny grøn natur

for dig, for mig

og for dyrene

Her er søen gravet ud i fuld størrelse Siderne gøres skrå af hensyn til dyrelivet og der fyldes muld på for at gøre søen "grøn"

 

Den lille paddesø, som allerede blev etableret i 2005, udvides kraftigt og bliver en pryd for øjet og en fornøjelse for dyrelivet i stedet for blot - at være et lille vandhul. Sivbevoksningen danner hele sø-bevoksningen fra den oprindelige sø. Vandhullets mange haletudser har nu fået "et helt hav" at boltre sig i. Fra højspændingsmasten og hen imod det oprindelige padde vandhul, er der gravet ud, så vandet samles i en lavning på marken og føres igennem lunden, ned til den forstørrede sø.
På den anden side af asfaltstien, til højre for broen, hvor der plejer at gå kvæg, skrælles der af overfladen, så området ofte vil komme til at stå under vand. Længere henne ad kvægmarken, hvor stien føres under motorvejen, etableres endnu en sø, der gør dette område langt mere attraktivt for alle.
   
  På en tør sommerdag gemmer St. Vejleåen sig, sine steder desværre under bjørnekloens smukke blade.

Søerne opsamler renset vand fra hele området
 

Overfladevand fra de våde enge opsamles. Efter biologisk rensning føres det videre i rør. Det rene vand ledes ud i de nye søer
Overskydende regnvand fra bl.a. Albertslund Vest renses i et biologisk olie sand-renseanlæg. Herfra ledes det over engviften bag lunden og ud i lund-søen.

Vandet fra søerne og engarealerne afgives til St.Vejleå. Med "våde enge" projektet får vi renere vand i søerne og åen. Det giver basis for, at vi i de kommende år vil opleve indvandring af helt nye arter fra såvel flora som fauna  i både Egelundarken og i og omkring St. Vejleåen.

Du kan nu også se billeder, som er taget i efteråret 2006, hvor de våde enge er i funktion. Klik her.                  ns-h
 

Til toppen

 

Tilbage ] Næste ]